Der har været stille herinde.
Med god grund!
Faktisk håbede jeg i hjertet, at jeg forleden kunne fortælle glædelig nyt -nyt liv spirede i maven, men ak nej!
Torsdag 3/7 var vi til 12ugers-scanning, der blev en alvorlig affære! Nakkefold på 6,2mm og væske under huden mange steder på kroppen.
Alt stod stille lige der!
Dagene flettede sig sammen med tårer og ord!
Håbene var små, så vi valgte at tage afsked med det, der spirede. I tirsdag var jeg på Skejby og fik lavet en udskrabning! Det var faktisk en lettelse. Vi fik igår svar på moderkagebiopsien. Downs Syndrom og med ringe odds for at kunne klare alle 9 måneder!
Dagene mellem at det blev en realitet, at håbene for at det lille foster kunne vokse sig på rette kurs og dagen, hvor det blev fjernet var fyldt med tårer, tanker, snak, traveture og tænketid.
Så da det var ovre var det en lettelse. Så går livet videre og lige nu føles det enddog helt uvirkeligt, at jeg virkelig var gravid!
-Men det var jeg dog. Denne gang blev det blot til en stjerne på himlen!
Nu er vi på den anden side og hele vejen har Magnus, vores dejligste guldklump skabt smil og mindet os om, den gode lille familie vi allerede er:-)
Nu vil jeg brygge kaffe, mit guld (Magnus) vågner nok snart og så er mine skønne forældre på trapperne:-) ❤️
Kærligst Jonna